Efter en flyvetur fra Ho Chi Minh-city landede vi i Siem Reap, Cambodia. Flyveturen var lidt speciel, da den tog 38 minutter i stedet for de planlagte 60 min som foelge af en kraftig medvind. Der var da ogsaa noget turbulens i skyerne over Vietnam, men meget symbolsk forsvandt turbulensen og skyerne da vi begyndte vores nedstigning til Siem Reap og det var da ogsaa en anden verden der ventede os i Cambodia.
Efter de lidt smaa-fjendske moeder med mennesker i Vietnam var det en enorm lettelse at komme til et land, hvor alle mennesker smiler og er venlige hele tiden, ogsaa selvom de ikke kan andet engelsk end "hello"!
Siem Reap, som betyder "Siameserne Besejret", er byen som danner udgangspunkt for det beroemte Angkor Wat. Angkor Wat er saa en del af et stoerre omraade af jungle, hvor en masse gamle templer af baade hinduistisk og budhistisk karakter er stroeet ud med en kyndig haand...
Templerne er bygget mellem det 9. og det 11. aarhundrede og tiden har naturligvis taget haardt paa bygningerne, men hvilket syn der moedte os den foerste dag ved et tempel: Kaempestore monumenter af bygninger som er lavet af store klippeblokke og som alle har en masse inskriptioner eller symboler som refererer til Hinduismen eller Buddhismen.
Man foeler sig som en eventyrer, naar man gaar rundt blandt ruinerne og opdager nye detaljer, inskriptioner, konstruktioner, symetrier og ingenoerkunst i utrolig hoej klasse. Der er naturligvis et hav af turister hele tiden, isaer fra Korea og Japan, men det er der jo paa de fleste turistdestinationer i hele verden...
Vi havde koebt et tre-dages pas som giver adgang til hele omraadet og vi blev raadet til, at lave en form for optrapning af vores sightseeing, saa vi oplevede de mindre imponerende templer foerst og de stoerste og flotteste til sidst. Det gjorde vi ogsaa og vi brugte to hele dage ved templerne paa at klatre rundt og vandre op og ned ved siden, paa, i og omkring templerne, der som naevnt ligger i junglen og derfor var der 37 grader i skyggen. Det var faktisk ret varmt! Vi har jo vaennet os til varmen hernede, men vi var badet i sved konstant i de dage.
Den sidste dag tog vi det helt stille og roligt, idet vores ben var lidt oemme af at klatre rundt de foregaaende dage. Vi fik nydt den sidste tid omkring Angkor Vat og fik taget (endnu) flere billeder.
Efter Siem Reap tog vi en bus til hovedstaden Phnom Penh. Busser i asien er altid en spaendende oplevelse, denne gang var der Cambodiansk karaoke og kinesiske KungFu-film paa tv, men heldigvis var der ingen der sang....
Phnom Penh blev desvaerre ikke den store oplevelse, da vi begge havde maveonde i de faa dage vi der, saa der bliver maaske et comeback?! Vi naaede dog at se et museum som fortalte nogle af de grusomme historier om de roede Khmeer. Det var en gammel skole som blev brugt af de roede Khmeer til faengsel og vi havde en guide som fortalte de mest gruopvaekkende historier om doed og tortur og han var meget roert til sidst i rundvisningen. Det var vi ogsaa. Andet ville vaere umuligt.
Nu sidder vi saa i bangkok og taeller ned til onsdag aften, hvor vi for sidste gang skal sidde og vente i en lufthavn og samtidig glaeder vi os enormt til at komme hjem og se familie og venner.
Billeder:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Cambodia?authkey=Gv1sRgCNby2p3ryK3qWA&feat=directlink
mandag den 23. marts 2009
lørdag den 14. marts 2009
Sidste dag i Vietnam
Efter de fantastiske dage i det nordlige Vietnam, tog vi et fly til Hue i det centrale Vietnam. Hue er en middelstor by med et kaempe citadel inde midt i byen som er meget imponerende. Samtidig var der en luftfugtighed paa ca. 90 % og ca. 32 grader i skyggen, saa man var lidt besvaeret naar man gik rundt i byen.
Efter et par dage i Hue tog vi toget videre sydpaa til Da Nang. Selve togturen var ret imponerende, da toget koerer langs kysten hele vejen og man derved har en imponerende udsigt til turkist hav, smaa oeer, klipper, bjerge og frodig regnskov. Til gengaeld skulle man holde tungen lige i munden da toget nogle gange koerte paa en "skroebelig" afgrund eller en gammel jernbro med en 40-50 meter ned til jorden!
Turen var ogsaa en oplevelse i forhold til tog derhjemme, hvor madvognen jo som bekendt bliver skubbet gennem IC3-togene. Der bliver ogsaa skubbet madvogne gennem toget i Vietnam, men i modsaetning til DK, hvor det eneste mad man kan koebe er en gammel sandwich og nogle peanuts, kan man i Vietnam koebe alt fra stegt kylling og foraarsruller til risretter og nuddelsupper. Det saa dog lige saa delikat ud som en halvgammel DSB-klapper....
Fra Da Nang tog vi direkte til Hoi An, som er en lille hyggelig by man har bevaret i samme gamle stil som da den blev bygget. Det er en masse smaa gule 1-etagers huse og samtidig er der ingen trafik, da byen er spaerret af for biler. Det foeltes som en oase at vaere der paa grund af den manglende trafik og da vi samtidig havde en swimmingpool paa hotellet til at koele os ned, kunne vi tilmed holde varmen ud. Hoi An har som oevrige andre byer i Vietnam et stort antal franske besoegende og det betyder samtidig ogsaa en del franske restauranter med super-duper mad til en billig penge. Mmmmh...
Efter oasen i Hoi An tog vi et fly videre sydpaa til kystbyen Nha Trang, hvor vi havde muligheden for at snorkle, bade, sole, slappe af og nyde Vietnam uden storbyens stress. Det var da ogsaa rart at kunne bade lidt og faa set nogle koralrev igen paa en snorkeltur. Endnu en gang var der billige franske restauranter med billig men laekker fransk mad og vin. Hurra!
Fra Nha Trang floej vi saa videre til Ho Chi Minh - city, tidligere kendt som Saigon, og dermed var badeferien vist ogsaa slut. HCMC er en stor, larmende, asiatisk storby med alt hvad det indebaerer med stoej og forurening. Samtidig er den trods alt mere charmerende end Hanoi og den virker mere som en "rigtig" storby med brede fortorve og alleer samt cafeer og moderne storcentre.
Det sydlige Vietnam er ogsaa kendt for sit Mekong-delta og vi besluttede derfor at tage paa en to-dages tur til floddeltaet for at studere det naermere. Desvaerre var turen lidt af en skuffelse, da der dels ikke var saa voldsomt meget at se, og dels var turen lidt rodet organiseret med nogle guider som virkede lettere forvirrede og en smule uproffesionelle. Saaledes blev de enormt fortoernede hvis nogle turister stillede dem nogle spoergsmaal af kritisk karakter og mange af vores medrejsende paa turen var da ogsaa lettere utilfredse efter turen.
Nu sidder vi saa og skriver det sidste indlaeg fra Vietnam og turen gaar om lidt til Cambodia, naermere bestemt Siem Reap som ligger taet paa det kendte Angkor Wat. Vi glaeder os til at se templerne og ogsaa lidt til at forlade Vietnam....
Links til billeder, de kommer lidt af gangen:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam2?authkey=Gv1sRgCM3npYPV4PuhWg&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam3?authkey=Gv1sRgCIDhrZqCqfzqmAE&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam4?authkey=Gv1sRgCLbis6D9qI3oGA&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam5?authkey=Gv1sRgCOrPyM_u8ajgkgE&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam6?authkey=Gv1sRgCN3Z_sT_8aTnaw&feat=directlink
I maa nok desvaerre lige kopiere dem ind i browseren, der er noget galt med vores oploader.
Efter et par dage i Hue tog vi toget videre sydpaa til Da Nang. Selve togturen var ret imponerende, da toget koerer langs kysten hele vejen og man derved har en imponerende udsigt til turkist hav, smaa oeer, klipper, bjerge og frodig regnskov. Til gengaeld skulle man holde tungen lige i munden da toget nogle gange koerte paa en "skroebelig" afgrund eller en gammel jernbro med en 40-50 meter ned til jorden!
Turen var ogsaa en oplevelse i forhold til tog derhjemme, hvor madvognen jo som bekendt bliver skubbet gennem IC3-togene. Der bliver ogsaa skubbet madvogne gennem toget i Vietnam, men i modsaetning til DK, hvor det eneste mad man kan koebe er en gammel sandwich og nogle peanuts, kan man i Vietnam koebe alt fra stegt kylling og foraarsruller til risretter og nuddelsupper. Det saa dog lige saa delikat ud som en halvgammel DSB-klapper....
Fra Da Nang tog vi direkte til Hoi An, som er en lille hyggelig by man har bevaret i samme gamle stil som da den blev bygget. Det er en masse smaa gule 1-etagers huse og samtidig er der ingen trafik, da byen er spaerret af for biler. Det foeltes som en oase at vaere der paa grund af den manglende trafik og da vi samtidig havde en swimmingpool paa hotellet til at koele os ned, kunne vi tilmed holde varmen ud. Hoi An har som oevrige andre byer i Vietnam et stort antal franske besoegende og det betyder samtidig ogsaa en del franske restauranter med super-duper mad til en billig penge. Mmmmh...
Efter oasen i Hoi An tog vi et fly videre sydpaa til kystbyen Nha Trang, hvor vi havde muligheden for at snorkle, bade, sole, slappe af og nyde Vietnam uden storbyens stress. Det var da ogsaa rart at kunne bade lidt og faa set nogle koralrev igen paa en snorkeltur. Endnu en gang var der billige franske restauranter med billig men laekker fransk mad og vin. Hurra!
Fra Nha Trang floej vi saa videre til Ho Chi Minh - city, tidligere kendt som Saigon, og dermed var badeferien vist ogsaa slut. HCMC er en stor, larmende, asiatisk storby med alt hvad det indebaerer med stoej og forurening. Samtidig er den trods alt mere charmerende end Hanoi og den virker mere som en "rigtig" storby med brede fortorve og alleer samt cafeer og moderne storcentre.
Det sydlige Vietnam er ogsaa kendt for sit Mekong-delta og vi besluttede derfor at tage paa en to-dages tur til floddeltaet for at studere det naermere. Desvaerre var turen lidt af en skuffelse, da der dels ikke var saa voldsomt meget at se, og dels var turen lidt rodet organiseret med nogle guider som virkede lettere forvirrede og en smule uproffesionelle. Saaledes blev de enormt fortoernede hvis nogle turister stillede dem nogle spoergsmaal af kritisk karakter og mange af vores medrejsende paa turen var da ogsaa lettere utilfredse efter turen.
Nu sidder vi saa og skriver det sidste indlaeg fra Vietnam og turen gaar om lidt til Cambodia, naermere bestemt Siem Reap som ligger taet paa det kendte Angkor Wat. Vi glaeder os til at se templerne og ogsaa lidt til at forlade Vietnam....
Links til billeder, de kommer lidt af gangen:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam2?authkey=Gv1sRgCM3npYPV4PuhWg&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam3?authkey=Gv1sRgCIDhrZqCqfzqmAE&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam4?authkey=Gv1sRgCLbis6D9qI3oGA&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam5?authkey=Gv1sRgCOrPyM_u8ajgkgE&feat=directlink
http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam6?authkey=Gv1sRgCN3Z_sT_8aTnaw&feat=directlink
I maa nok desvaerre lige kopiere dem ind i browseren, der er noget galt med vores oploader.
tirsdag den 24. februar 2009
Gooood morning Vietnam!
Man faar lyst til at raabe de beroemte ord og det er da ogsaa sket en enkelt gang...
Efter nogle forholdsvis rolige dage i Vientiane, Laos, landede vi i Hanoi. Alene turen fra lufthavnen i bil til vores hotel, fortalte mere end rigeligt hvad der var i vente: et trafikalt kaos af dimensioner!
Aldrig, vi gentager, ALDRIG har vi set noget lignende i forhold til slem trafik! Der er scootere overalt som koerer i alle taenkelige retninger, ogsaa i modsat vejbane, og der er samtidig biler og enkelte lastbiler som vaever sig igennem stroemmen af scootere.
Faelles for alle koeretoejer i Hanoi er brugen af hornet. De fleste mennesker i Vietnam har en temmelig loes haand med at bruge hornet, saa man kan forestille sig hvilken larm der kan vaere.
Samtidig boede vi det gamle kvarter, som ganske vist er hyggeligt, men ogsaa en del trafikeret.
Efter et par dage i Hanoi, gik det mere eller mindre op for os, at vi ikke havde saa meget tid tilbage paa grund af en forestaaende flybillet, saa vi bookede et benhaardt program med en benhaard uge i et benhaardt land!
Foerst tog vi paa en tre-dages tur til Halong Bay, som er nogle timers koersel fra Hanoi. Her steg vi ombord paa en junke som sejlede os ud i bugten med dens mange smaa klippeoeer og smaa laguner. Det er et utrolig smukt sted og klippeoeerne fortsatte ud i det uendelige. Vi lagde til ved en lidt stoerre oe, hvor vi cyklede lidt rundt paa oen og saa rismarker, lokale landsbyer og lidt regnskov oven i hatten. Alt sammen meget smukt, fredfyldt og en skaerende kontrast til Hanois forurenede og stoejende atmosfaerre.
Efter en lang koeretur tilbage til Hanoi fik vi tilbragt en halv dag med at slentre rundt og kigge lidt mere paa byen, hvorefter vi steg ombord paa et nattog, som skulle tage os til det nordligste Vietnam. Selve togkupeen var ganske fin, ren og nydelig og vores medpassagerer, to aeldre canadiske kvinder, var soede og rare. Til gengaeld var det slut med hyggen da toget satte i gang: det loed naermest som om, at toget blev afsporet hvert andet sekund og det var nu ikke meget man fik sovet.
Efter en lille kontrovers med en irriterende chauffoer, som lod os vente i en time og et kvarter i en minibus kl. 5 om morgenen, koerte vi til Sapa. Sapa er en bjergby i det nordligste Vietnam, ca. 20 min koersel fra Kina og det var, uden at overdrive, noget af det smukkeste landskab vi nogen sinde har set. Det er, som man ser i tv-programmer om Kinas bjerge, med flotte hoeje bjerge og risterrasser overalt paa skraaningerne. Samtidig var der foraar paa vej og kirsebaertraeerne blomstrede ved siden af de mange vandboefler som laa og tyggede droev. Meget idyllisk.
Vi havde booket en guide til at vise os rundt i omraadet og programmet inkluderede en del vandren i omraadet. Den foerste dag vandrede vi lidt over 15 km i bjergene, baade op og ned, for derefter at tilbringe natten paa loftet af et hus i en landsby! Det er hvad man kalder et "Homestay", hvilket vil sige man bor hos en lokal familie, og det indebaerer skam ogsaa et maaltid med familien og dertilhoerende hjemmelavet ris(braende)vin.
Det var en meget speciel og spaendende oplevelse og man faar virkelig nogle kraftige indtryk af maaden som tingene fungerer paa. Folk er meget fattige og det er som at tage en rejse tilbage i tiden i forhold til bekvemmeligheder og indretning, men samtidig har alle de lokale mobiltelefoner...
Vores guide var iklaedt den lokale folkedragt som alle lokale gaar rundt i og hun var tydeligvis hjemmevant i bjergene, hvor hun letbenet for op og ned ad skraaningerne, hvorimod vi halsede efter.
Samlet set var det en fantastisk oplevelse at se de flotte bjerge med de mange risterrasser og nu befinder vi os i Hue, i midten af Vietnam, hvor den tropiske hede endnu en gang har gjort sit indtog, og efter endnu en soevnloes nat i nattog, var vi glade for at flyve til Hue, i oevrigt sammen med en masse graat guld fra europa...
Nu med billeder: http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam?authkey=nL7H8_1PayQ&feat=directlink
Efter nogle forholdsvis rolige dage i Vientiane, Laos, landede vi i Hanoi. Alene turen fra lufthavnen i bil til vores hotel, fortalte mere end rigeligt hvad der var i vente: et trafikalt kaos af dimensioner!
Aldrig, vi gentager, ALDRIG har vi set noget lignende i forhold til slem trafik! Der er scootere overalt som koerer i alle taenkelige retninger, ogsaa i modsat vejbane, og der er samtidig biler og enkelte lastbiler som vaever sig igennem stroemmen af scootere.
Faelles for alle koeretoejer i Hanoi er brugen af hornet. De fleste mennesker i Vietnam har en temmelig loes haand med at bruge hornet, saa man kan forestille sig hvilken larm der kan vaere.
Samtidig boede vi det gamle kvarter, som ganske vist er hyggeligt, men ogsaa en del trafikeret.
Efter et par dage i Hanoi, gik det mere eller mindre op for os, at vi ikke havde saa meget tid tilbage paa grund af en forestaaende flybillet, saa vi bookede et benhaardt program med en benhaard uge i et benhaardt land!
Foerst tog vi paa en tre-dages tur til Halong Bay, som er nogle timers koersel fra Hanoi. Her steg vi ombord paa en junke som sejlede os ud i bugten med dens mange smaa klippeoeer og smaa laguner. Det er et utrolig smukt sted og klippeoeerne fortsatte ud i det uendelige. Vi lagde til ved en lidt stoerre oe, hvor vi cyklede lidt rundt paa oen og saa rismarker, lokale landsbyer og lidt regnskov oven i hatten. Alt sammen meget smukt, fredfyldt og en skaerende kontrast til Hanois forurenede og stoejende atmosfaerre.
Efter en lang koeretur tilbage til Hanoi fik vi tilbragt en halv dag med at slentre rundt og kigge lidt mere paa byen, hvorefter vi steg ombord paa et nattog, som skulle tage os til det nordligste Vietnam. Selve togkupeen var ganske fin, ren og nydelig og vores medpassagerer, to aeldre canadiske kvinder, var soede og rare. Til gengaeld var det slut med hyggen da toget satte i gang: det loed naermest som om, at toget blev afsporet hvert andet sekund og det var nu ikke meget man fik sovet.
Efter en lille kontrovers med en irriterende chauffoer, som lod os vente i en time og et kvarter i en minibus kl. 5 om morgenen, koerte vi til Sapa. Sapa er en bjergby i det nordligste Vietnam, ca. 20 min koersel fra Kina og det var, uden at overdrive, noget af det smukkeste landskab vi nogen sinde har set. Det er, som man ser i tv-programmer om Kinas bjerge, med flotte hoeje bjerge og risterrasser overalt paa skraaningerne. Samtidig var der foraar paa vej og kirsebaertraeerne blomstrede ved siden af de mange vandboefler som laa og tyggede droev. Meget idyllisk.
Vi havde booket en guide til at vise os rundt i omraadet og programmet inkluderede en del vandren i omraadet. Den foerste dag vandrede vi lidt over 15 km i bjergene, baade op og ned, for derefter at tilbringe natten paa loftet af et hus i en landsby! Det er hvad man kalder et "Homestay", hvilket vil sige man bor hos en lokal familie, og det indebaerer skam ogsaa et maaltid med familien og dertilhoerende hjemmelavet ris(braende)vin.
Det var en meget speciel og spaendende oplevelse og man faar virkelig nogle kraftige indtryk af maaden som tingene fungerer paa. Folk er meget fattige og det er som at tage en rejse tilbage i tiden i forhold til bekvemmeligheder og indretning, men samtidig har alle de lokale mobiltelefoner...
Vores guide var iklaedt den lokale folkedragt som alle lokale gaar rundt i og hun var tydeligvis hjemmevant i bjergene, hvor hun letbenet for op og ned ad skraaningerne, hvorimod vi halsede efter.
Samlet set var det en fantastisk oplevelse at se de flotte bjerge med de mange risterrasser og nu befinder vi os i Hue, i midten af Vietnam, hvor den tropiske hede endnu en gang har gjort sit indtog, og efter endnu en soevnloes nat i nattog, var vi glade for at flyve til Hue, i oevrigt sammen med en masse graat guld fra europa...
Nu med billeder: http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam?authkey=nL7H8_1PayQ&feat=directlink
fredag den 13. februar 2009
Sidste dag inden Vietnam
Vi har nu vaeret i Vientiane i flere dage. Her er hyggeligt, fint og ganske afslappet.
Vi har brugt tid paa at faa visum til Vietnam, drikke kaffe og spise fransk mad, og selvfoelgelig se den smukke solnedgang over Mekong hver aften.
De foelgende billeder er fra Chiangmai og Laos:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Laos?authkey=AHdbb9W-RYc&feat=directlink
Se efter nyt link her:
Vi har brugt tid paa at faa visum til Vietnam, drikke kaffe og spise fransk mad, og selvfoelgelig se den smukke solnedgang over Mekong hver aften.
De foelgende billeder er fra Chiangmai og Laos:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Laos?authkey=AHdbb9W-RYc&feat=directlink
Se efter nyt link her:
lørdag den 7. februar 2009
Fra Chiang Mai til Laos
Chiang Mai er et dejligt sted, hvor vi baade naaede at klappe babyelefanter, besoege templer i massevis og koebe skraeddersyede jakkesaet. Ja, alt som er en del af enhver ordentlig Thailandsoplevelse.
Vores videre faerd var vi meget i tvivl om, men vi endte med at koebe en flybillet med Lao Airways til Luang Prabang i Laos. Lao Airways er maaske ikke kendt for deres store sikkerhedsprofil, saa det var med stor nervoesitet at vi steg ombord i det lille propelfly. Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme, for turen gik helt uden problemer og indflyvningen over Luang Prabang var fantastisk, med udsigt til bjerge mellem risterasser og den fine Mekong flod.
Luang Prabang er en "World Heritage City", og ikke uden grund. Det er en smuk og rolig lille perle ved Mekong floden, omgivet af bjerge og med bygninger der er bevaret tilbage fra den franske kolonitid.
Det vrimler med buddhistmunke i alle aldre, og de har stor betydning for byen. Klokken 06 hver morgen gaar de "tiggergang" gennem byen og faar udleveret ris af de lokale. De bliver dog allerede vaekket kl 04 af en stortromme, som sjovt nok ikke kun vaekker dem!
Det er dog en meget flot oplevelse at se flere hundrede maend i orange rober, paa bare foedder, stille defilere forbi de paa knae-siddende risgivere. I mens vaagner byen og der bliver taendt op med braende i ildstederne i gadekoekkenerne.
Alt i alt har Luang Prabang vaeret en skoen oplevelse. Bare det at spise morgenmad paa en terasse ved flodbredden, mens solen staar op i disen bag bjergene, er alle pengene vaerd.
Vi er nu ankommet i Vang Vieng syv timers koeretur sydpaa.
Det var en meget blandet oplevelse at komme herned!
Super VIP bussen var en gammel kinesisk bus der heldigvis kun broed sammen en enkelt gang hvor der blev hamret og banket, saa skruer og bolte floej omkring.
Turen er ca. seks timer i bjergene uden en lige straekning, bogstavlig talt. Haarnaalesving paa haarnaalesvig.
Alle de lokale blev koeresyge efter 20 minutter, og saa begyndte de at kaste op, hvilket de gjorde paa resten af turen.
Chauffoeren kendte turen saa godt at der ikke var noget med at stoppe, eller holde tilbage for modkoerende trafik. Vi sad flere gange og troede at nu roeg vi ud over kanten af bjerget og de mindst 200 m ned... Ja der var mindst en bil der havde taget turen ud over kanten mens vi koerte og en lastbil der laa paa siden!
Paa den anden side er det den smukkeste tur vi nogenside har koert. Smaa bjergtoppe saa langt oejet raekker imellem skyer og smaa rismarker, og en landsby i ny og nae med folk i farvestraalende toej og noegne boern der legede i floden. Det var som at se et program paa National Geografic Channel.
Vang Vieng er teenagerens paradis med alt hvad der hoerer til af sjov og ballade!
En meget lille by omgivet af hoeje smukke bjergvaegge, som vi har valgt at blive i en enkelt dag inden vi tager videre til Vientiane, og er der i 5 dages tid.
Billeder kommer inden for de naeste par dage.
Vores videre faerd var vi meget i tvivl om, men vi endte med at koebe en flybillet med Lao Airways til Luang Prabang i Laos. Lao Airways er maaske ikke kendt for deres store sikkerhedsprofil, saa det var med stor nervoesitet at vi steg ombord i det lille propelfly. Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme, for turen gik helt uden problemer og indflyvningen over Luang Prabang var fantastisk, med udsigt til bjerge mellem risterasser og den fine Mekong flod.
Luang Prabang er en "World Heritage City", og ikke uden grund. Det er en smuk og rolig lille perle ved Mekong floden, omgivet af bjerge og med bygninger der er bevaret tilbage fra den franske kolonitid.
Det vrimler med buddhistmunke i alle aldre, og de har stor betydning for byen. Klokken 06 hver morgen gaar de "tiggergang" gennem byen og faar udleveret ris af de lokale. De bliver dog allerede vaekket kl 04 af en stortromme, som sjovt nok ikke kun vaekker dem!
Det er dog en meget flot oplevelse at se flere hundrede maend i orange rober, paa bare foedder, stille defilere forbi de paa knae-siddende risgivere. I mens vaagner byen og der bliver taendt op med braende i ildstederne i gadekoekkenerne.
Alt i alt har Luang Prabang vaeret en skoen oplevelse. Bare det at spise morgenmad paa en terasse ved flodbredden, mens solen staar op i disen bag bjergene, er alle pengene vaerd.
Vi er nu ankommet i Vang Vieng syv timers koeretur sydpaa.
Det var en meget blandet oplevelse at komme herned!
Super VIP bussen var en gammel kinesisk bus der heldigvis kun broed sammen en enkelt gang hvor der blev hamret og banket, saa skruer og bolte floej omkring.
Turen er ca. seks timer i bjergene uden en lige straekning, bogstavlig talt. Haarnaalesving paa haarnaalesvig.
Alle de lokale blev koeresyge efter 20 minutter, og saa begyndte de at kaste op, hvilket de gjorde paa resten af turen.
Chauffoeren kendte turen saa godt at der ikke var noget med at stoppe, eller holde tilbage for modkoerende trafik. Vi sad flere gange og troede at nu roeg vi ud over kanten af bjerget og de mindst 200 m ned... Ja der var mindst en bil der havde taget turen ud over kanten mens vi koerte og en lastbil der laa paa siden!
Paa den anden side er det den smukkeste tur vi nogenside har koert. Smaa bjergtoppe saa langt oejet raekker imellem skyer og smaa rismarker, og en landsby i ny og nae med folk i farvestraalende toej og noegne boern der legede i floden. Det var som at se et program paa National Geografic Channel.
Vang Vieng er teenagerens paradis med alt hvad der hoerer til af sjov og ballade!
En meget lille by omgivet af hoeje smukke bjergvaegge, som vi har valgt at blive i en enkelt dag inden vi tager videre til Vientiane, og er der i 5 dages tid.
Billeder kommer inden for de naeste par dage.
tirsdag den 27. januar 2009
Phuket og Phi-phi
Vi havde glaedet os til at komme ned til noget sol og sand efter en hektisk omgang i Bangkok. Der var da ogsaa masser af sol og sand i Phuket, men ogsaa en masse turister fra Skandinavien, primaert familier, og intet galt i det.
Desvaerre virker det bare som om alle regler bliver ophaevet naar familier fra Skandinavien, Finland og Rusland tager til Thailand: folk har intet toej paa i restauranter og paa gaden (isaer synet af tykke maend i smaa speedos kan goere een lettere kvalm!), der bliver raabt og skreget efter alt og alle, ogsaa egne boern, og foraeldre drikker sig fulde i et vaek - virkelig charmerende!
Phi-phi Islands var til gengaeld et tiltraengt paradis med sandstrande, turkist hav og ture rundt om de smaa oeer, hvor vi aldrig har set saa mange fisk samlet paa et sted! Vi tilbragte fem dage, hvor tiden gik med snorkling, smaa sejlture, badning, middag under stjernerne og generel afslapning. Mmmh...!
Nu befinder vi os i Chiang Mai i det nordlige Thailand, hvor der er noget mere afslappet og hvor turisterne faktisk har toej paa! Her er mange templer og butikker og endnu en gang; vi har sagt det mange gange foer, folk er utrolig venlige. Efter et besoeg i et tempel har vi oplevet flere gange, at lokale gerne vil snakke med een og derefter fortaeller hvad der er godt i byen og hvad der ikke er godt, dvs. gode raad, tips og ideer samt hvor man skal koebe ting og spise henne.
Billeder kan ses her:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Thailand?authkey=-08w0vESaOc&feat=directlink
Desvaerre virker det bare som om alle regler bliver ophaevet naar familier fra Skandinavien, Finland og Rusland tager til Thailand: folk har intet toej paa i restauranter og paa gaden (isaer synet af tykke maend i smaa speedos kan goere een lettere kvalm!), der bliver raabt og skreget efter alt og alle, ogsaa egne boern, og foraeldre drikker sig fulde i et vaek - virkelig charmerende!
Phi-phi Islands var til gengaeld et tiltraengt paradis med sandstrande, turkist hav og ture rundt om de smaa oeer, hvor vi aldrig har set saa mange fisk samlet paa et sted! Vi tilbragte fem dage, hvor tiden gik med snorkling, smaa sejlture, badning, middag under stjernerne og generel afslapning. Mmmh...!
Nu befinder vi os i Chiang Mai i det nordlige Thailand, hvor der er noget mere afslappet og hvor turisterne faktisk har toej paa! Her er mange templer og butikker og endnu en gang; vi har sagt det mange gange foer, folk er utrolig venlige. Efter et besoeg i et tempel har vi oplevet flere gange, at lokale gerne vil snakke med een og derefter fortaeller hvad der er godt i byen og hvad der ikke er godt, dvs. gode raad, tips og ideer samt hvor man skal koebe ting og spise henne.
Billeder kan ses her:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Thailand?authkey=-08w0vESaOc&feat=directlink
søndag den 11. januar 2009
Busy Bangkok
Saa er vi kommet til Bangkok i Thailand.
Blev lige saa fint hentet i lufthavnen af vores hotel, som laa lige ved siden af landingsbanen, hvilket er praktisk naar man ankommer midt om natten, efter 9 timer flyvetur fra Australien.
Og saa har man glaeden af at hoere flyene lande og lette nogle faa meter over ens hovedpude!Maaske var det derfor det var saa billigt.
Heldigvis havde vi booket et super hotel inde i byen dagen derpaa. En 10 km lang og halvanden times koeretur ind til centrum i sneglefart paa grund af den taette trafik!
Bangkok er som man forestiller sig; enorm, beskidt og fuld af mennesker der med stor fornoejelse shopper til midnat.
Der er i dag valg, hvilket har betydet at butikkerne ikke har solgt alkohol i 12 timer foer der skulle saettes kryds. Man maa jo tage de forholdsregler der skal til for, at et valg loeber let og elegant af banen.
Vi tager et fly sydpaa til Phuket tirsdag og bruger to ugers tid rundt omkring i det sydlige Thailand.
Vi skriver naar vi ved mere om turen.
Blev lige saa fint hentet i lufthavnen af vores hotel, som laa lige ved siden af landingsbanen, hvilket er praktisk naar man ankommer midt om natten, efter 9 timer flyvetur fra Australien.
Og saa har man glaeden af at hoere flyene lande og lette nogle faa meter over ens hovedpude!Maaske var det derfor det var saa billigt.
Heldigvis havde vi booket et super hotel inde i byen dagen derpaa. En 10 km lang og halvanden times koeretur ind til centrum i sneglefart paa grund af den taette trafik!
Bangkok er som man forestiller sig; enorm, beskidt og fuld af mennesker der med stor fornoejelse shopper til midnat.
Der er i dag valg, hvilket har betydet at butikkerne ikke har solgt alkohol i 12 timer foer der skulle saettes kryds. Man maa jo tage de forholdsregler der skal til for, at et valg loeber let og elegant af banen.
Vi tager et fly sydpaa til Phuket tirsdag og bruger to ugers tid rundt omkring i det sydlige Thailand.
Vi skriver naar vi ved mere om turen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
