tirsdag den 11. november 2008

Australien

Efter nogle hektiske dage i Singapore, hvor vi baade drak Singapore Sling (en cocktail) paa det beroemte Raffles Hotel og hvor vi spiste frokost i en meget beroemt cricket-club, landede vi tidligt om morgenen i det nordlige Australien, naermere bestemt Darwin.

Vi var noget traette da vi ankom til vores hotel og da vores vaerelse ikke helt var klargjort, besluttede vi os for at sidde og smaasove i lobbyen. Det var en skaebnesvanger beslutning: Lineas taske med pas, pung og telefon blev stjaalet foran snuden af os!!!!
Efter lidt panik-loeben rundt i gaderne for at proeve at finde gerningsmanden, blev der ringet til politiet og banken. Hotellets ansatte loeb ogsaa rundt for at finde tyven, men desvaerre uden held.
Politiet ankom og Linea havde kort set gerningsmanden, saa der blev udarbejdet en beskrivelse af svi... manden...! I oevrigt: Da Linea anmeldte tyveriet til politiet var kommentaren fra dem bare: "Welcome to Northern Australia!"

Da vi havde faaet de dramatiske begivenheder lidt paa afstand, var det paa tide at se lidt af Northern Territory. Vi startede med at tage en dagstur til Litchfield National Park. Vores buschauffoer havde en toer humoristisk kommentar til mange ting og han fortalte alt hvad der er vaerd at vide om Darwin, inklusiv hvornaar bowlinghallen blev bygget...
Det var en fantastisk tur med krokodiller, eksotiske fugle, kaempe termitboer, vilde klippeformationer samt en herlig dukkert i en billabong (lille soe) med tilhoerende vandfald.

Naeste morgen var det paa tide med en ny tur. Denne gang var det en tre-dages campingtur ude i bush'en, hvilket betyder Kakadu National Park. Hvis man har set filmen "Crocodile Dundee" kan man faa en ide om hvordan der ser ud. Filmen er optaget i den park og vi besoegte mange af de steder som man ser i filmen. Vi saa blandt andet fantastiske klippemalerier som Aborigines har malet for flere tusind aar siden, fantastiske vandfald, store klipper i mange farver og vi overnattede ude i den vilde bush, ca. 100 meter fra krokodiller!
Om aftenen blev der lavet et baal og spist australsk campingmad (med meget loeg...) og drukket nogle oel. Da man saa hoppede i soveposen, hvilket man saa ikke gjorde da det stadig var 30 grader om aftenen, kunne man se stjerner saa det naesten blaendede. Det var en fantastisk oplevelse og nogle af vandfaldene var et guddommeligt syn naar man svoemmede rundt blandt store klipper.

I oejeblikket er vi i Alice Springs og imorgen skal vi paa en ny tre-dages campingtur ude i det fri. Denne gang er det dog mere oerkenlandskab, hvor der ikke er krokodiller!
Billeder kommer senere nederst i et indlaeg.