Gooood morning Vietnam!

Man faar lyst til at raabe de beroemte ord og det er da ogsaa sket en enkelt gang...
Efter nogle forholdsvis rolige dage i Vientiane, Laos, landede vi i Hanoi. Alene turen fra lufthavnen i bil til vores hotel, fortalte mere end rigeligt hvad der var i vente: et trafikalt kaos af dimensioner!
Aldrig, vi gentager, ALDRIG har vi set noget lignende i forhold til slem trafik! Der er scootere overalt som koerer i alle taenkelige retninger, ogsaa i modsat vejbane, og der er samtidig biler og enkelte lastbiler som vaever sig igennem stroemmen af scootere.
Faelles for alle koeretoejer i Hanoi er brugen af hornet. De fleste mennesker i Vietnam har en temmelig loes haand med at bruge hornet, saa man kan forestille sig hvilken larm der kan vaere.
Samtidig boede vi det gamle kvarter, som ganske vist er hyggeligt, men ogsaa en del trafikeret.

Efter et par dage i Hanoi, gik det mere eller mindre op for os, at vi ikke havde saa meget tid tilbage paa grund af en forestaaende flybillet, saa vi bookede et benhaardt program med en benhaard uge i et benhaardt land!
Foerst tog vi paa en tre-dages tur til Halong Bay, som er nogle timers koersel fra Hanoi. Her steg vi ombord paa en junke som sejlede os ud i bugten med dens mange smaa klippeoeer og smaa laguner. Det er et utrolig smukt sted og klippeoeerne fortsatte ud i det uendelige. Vi lagde til ved en lidt stoerre oe, hvor vi cyklede lidt rundt paa oen og saa rismarker, lokale landsbyer og lidt regnskov oven i hatten. Alt sammen meget smukt, fredfyldt og en skaerende kontrast til Hanois forurenede og stoejende atmosfaerre.

Efter en lang koeretur tilbage til Hanoi fik vi tilbragt en halv dag med at slentre rundt og kigge lidt mere paa byen, hvorefter vi steg ombord paa et nattog, som skulle tage os til det nordligste Vietnam. Selve togkupeen var ganske fin, ren og nydelig og vores medpassagerer, to aeldre canadiske kvinder, var soede og rare. Til gengaeld var det slut med hyggen da toget satte i gang: det loed naermest som om, at toget blev afsporet hvert andet sekund og det var nu ikke meget man fik sovet.
Efter en lille kontrovers med en irriterende chauffoer, som lod os vente i en time og et kvarter i en minibus kl. 5 om morgenen, koerte vi til Sapa. Sapa er en bjergby i det nordligste Vietnam, ca. 20 min koersel fra Kina og det var, uden at overdrive, noget af det smukkeste landskab vi nogen sinde har set. Det er, som man ser i tv-programmer om Kinas bjerge, med flotte hoeje bjerge og risterrasser overalt paa skraaningerne. Samtidig var der foraar paa vej og kirsebaertraeerne blomstrede ved siden af de mange vandboefler som laa og tyggede droev. Meget idyllisk.

Vi havde booket en guide til at vise os rundt i omraadet og programmet inkluderede en del vandren i omraadet. Den foerste dag vandrede vi lidt over 15 km i bjergene, baade op og ned, for derefter at tilbringe natten paa loftet af et hus i en landsby! Det er hvad man kalder et "Homestay", hvilket vil sige man bor hos en lokal familie, og det indebaerer skam ogsaa et maaltid med familien og dertilhoerende hjemmelavet ris(braende)vin.
Det var en meget speciel og spaendende oplevelse og man faar virkelig nogle kraftige indtryk af maaden som tingene fungerer paa. Folk er meget fattige og det er som at tage en rejse tilbage i tiden i forhold til bekvemmeligheder og indretning, men samtidig har alle de lokale mobiltelefoner...
Vores guide var iklaedt den lokale folkedragt som alle lokale gaar rundt i og hun var tydeligvis hjemmevant i bjergene, hvor hun letbenet for op og ned ad skraaningerne, hvorimod vi halsede efter.

Samlet set var det en fantastisk oplevelse at se de flotte bjerge med de mange risterrasser og nu befinder vi os i Hue, i midten af Vietnam, hvor den tropiske hede endnu en gang har gjort sit indtog, og efter endnu en soevnloes nat i nattog, var vi glade for at flyve til Hue, i oevrigt sammen med en masse graat guld fra europa...

Nu med billeder: http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam?authkey=nL7H8_1PayQ&feat=directlink

Sidste dag inden Vietnam

Vi har nu vaeret i Vientiane i flere dage. Her er hyggeligt, fint og ganske afslappet.

Vi har brugt tid paa at faa visum til Vietnam, drikke kaffe og spise fransk mad, og selvfoelgelig se den smukke solnedgang over Mekong hver aften.



De foelgende billeder er fra Chiangmai og Laos:

http://picasaweb.google.com/rasnea/Laos?authkey=AHdbb9W-RYc&feat=directlink

Se efter nyt link her:

Fra Chiang Mai til Laos

Chiang Mai er et dejligt sted, hvor vi baade naaede at klappe babyelefanter, besoege templer i massevis og koebe skraeddersyede jakkesaet. Ja, alt som er en del af enhver ordentlig Thailandsoplevelse.

Vores videre faerd var vi meget i tvivl om, men vi endte med at koebe en flybillet med Lao Airways til Luang Prabang i Laos. Lao Airways er maaske ikke kendt for deres store sikkerhedsprofil, saa det var med stor nervoesitet at vi steg ombord i det lille propelfly. Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme, for turen gik helt uden problemer og indflyvningen over Luang Prabang var fantastisk, med udsigt til bjerge mellem risterasser og den fine Mekong flod.

Luang Prabang er en "World Heritage City", og ikke uden grund. Det er en smuk og rolig lille perle ved Mekong floden, omgivet af bjerge og med bygninger der er bevaret tilbage fra den franske kolonitid.

Det vrimler med buddhistmunke i alle aldre, og de har stor betydning for byen. Klokken 06 hver morgen gaar de "tiggergang" gennem byen og faar udleveret ris af de lokale. De bliver dog allerede vaekket kl 04 af en stortromme, som sjovt nok ikke kun vaekker dem!

Det er dog en meget flot oplevelse at se flere hundrede maend i orange rober, paa bare foedder, stille defilere forbi de paa knae-siddende risgivere. I mens vaagner byen og der bliver taendt op med braende i ildstederne i gadekoekkenerne.
Alt i alt har Luang Prabang vaeret en skoen oplevelse. Bare det at spise morgenmad paa en terasse ved flodbredden, mens solen staar op i disen bag bjergene, er alle pengene vaerd.

Vi er nu ankommet i Vang Vieng syv timers koeretur sydpaa.
Det var en meget blandet oplevelse at komme herned!
Super VIP bussen var en gammel kinesisk bus der heldigvis kun broed sammen en enkelt gang hvor der blev hamret og banket, saa skruer og bolte floej omkring.
Turen er ca. seks timer i bjergene uden en lige straekning, bogstavlig talt. Haarnaalesving paa haarnaalesvig.
Alle de lokale blev koeresyge efter 20 minutter, og saa begyndte de at kaste op, hvilket de gjorde paa resten af turen.
Chauffoeren kendte turen saa godt at der ikke var noget med at stoppe, eller holde tilbage for modkoerende trafik. Vi sad flere gange og troede at nu roeg vi ud over kanten af bjerget og de mindst 200 m ned... Ja der var mindst en bil der havde taget turen ud over kanten mens vi koerte og en lastbil der laa paa siden!
Paa den anden side er det den smukkeste tur vi nogenside har koert. Smaa bjergtoppe saa langt oejet raekker imellem skyer og smaa rismarker, og en landsby i ny og nae med folk i farvestraalende toej og noegne boern der legede i floden. Det var som at se et program paa National Geografic Channel.

Vang Vieng er teenagerens paradis med alt hvad der hoerer til af sjov og ballade!
En meget lille by omgivet af hoeje smukke bjergvaegge, som vi har valgt at blive i en enkelt dag inden vi tager videre til Vientiane, og er der i 5 dages tid.

Billeder kommer inden for de naeste par dage.