Chiang Mai er et dejligt sted, hvor vi baade naaede at klappe babyelefanter, besoege templer i massevis og koebe skraeddersyede jakkesaet. Ja, alt som er en del af enhver ordentlig Thailandsoplevelse.
Vores videre faerd var vi meget i tvivl om, men vi endte med at koebe en flybillet med Lao Airways til Luang Prabang i Laos. Lao Airways er maaske ikke kendt for deres store sikkerhedsprofil, saa det var med stor nervoesitet at vi steg ombord i det lille propelfly. Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme, for turen gik helt uden problemer og indflyvningen over Luang Prabang var fantastisk, med udsigt til bjerge mellem risterasser og den fine Mekong flod.
Luang Prabang er en "World Heritage City", og ikke uden grund. Det er en smuk og rolig lille perle ved Mekong floden, omgivet af bjerge og med bygninger der er bevaret tilbage fra den franske kolonitid.
Det vrimler med buddhistmunke i alle aldre, og de har stor betydning for byen. Klokken 06 hver morgen gaar de "tiggergang" gennem byen og faar udleveret ris af de lokale. De bliver dog allerede vaekket kl 04 af en stortromme, som sjovt nok ikke kun vaekker dem!
Det er dog en meget flot oplevelse at se flere hundrede maend i orange rober, paa bare foedder, stille defilere forbi de paa knae-siddende risgivere. I mens vaagner byen og der bliver taendt op med braende i ildstederne i gadekoekkenerne.
Alt i alt har Luang Prabang vaeret en skoen oplevelse. Bare det at spise morgenmad paa en terasse ved flodbredden, mens solen staar op i disen bag bjergene, er alle pengene vaerd.
Vi er nu ankommet i Vang Vieng syv timers koeretur sydpaa.
Det var en meget blandet oplevelse at komme herned!
Super VIP bussen var en gammel kinesisk bus der heldigvis kun broed sammen en enkelt gang hvor der blev hamret og banket, saa skruer og bolte floej omkring.
Turen er ca. seks timer i bjergene uden en lige straekning, bogstavlig talt. Haarnaalesving paa haarnaalesvig.
Alle de lokale blev koeresyge efter 20 minutter, og saa begyndte de at kaste op, hvilket de gjorde paa resten af turen.
Chauffoeren kendte turen saa godt at der ikke var noget med at stoppe, eller holde tilbage for modkoerende trafik. Vi sad flere gange og troede at nu roeg vi ud over kanten af bjerget og de mindst 200 m ned... Ja der var mindst en bil der havde taget turen ud over kanten mens vi koerte og en lastbil der laa paa siden!
Paa den anden side er det den smukkeste tur vi nogenside har koert. Smaa bjergtoppe saa langt oejet raekker imellem skyer og smaa rismarker, og en landsby i ny og nae med folk i farvestraalende toej og noegne boern der legede i floden. Det var som at se et program paa National Geografic Channel.
Vang Vieng er teenagerens paradis med alt hvad der hoerer til af sjov og ballade!
En meget lille by omgivet af hoeje smukke bjergvaegge, som vi har valgt at blive i en enkelt dag inden vi tager videre til Vientiane, og er der i 5 dages tid.
Billeder kommer inden for de naeste par dage.
lørdag den 7. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Det lyder "spændende" - lidt for spændende. Godt at vi ikke vidste om det på forhånd. Nu glæder vi os til at I får lagt billeder ud, så vi ved selvsyn kan se.
Pas nu godt på jer selv.
Knus
Lise og John
Send en kommentar