Gooood morning Vietnam!

Man faar lyst til at raabe de beroemte ord og det er da ogsaa sket en enkelt gang...
Efter nogle forholdsvis rolige dage i Vientiane, Laos, landede vi i Hanoi. Alene turen fra lufthavnen i bil til vores hotel, fortalte mere end rigeligt hvad der var i vente: et trafikalt kaos af dimensioner!
Aldrig, vi gentager, ALDRIG har vi set noget lignende i forhold til slem trafik! Der er scootere overalt som koerer i alle taenkelige retninger, ogsaa i modsat vejbane, og der er samtidig biler og enkelte lastbiler som vaever sig igennem stroemmen af scootere.
Faelles for alle koeretoejer i Hanoi er brugen af hornet. De fleste mennesker i Vietnam har en temmelig loes haand med at bruge hornet, saa man kan forestille sig hvilken larm der kan vaere.
Samtidig boede vi det gamle kvarter, som ganske vist er hyggeligt, men ogsaa en del trafikeret.

Efter et par dage i Hanoi, gik det mere eller mindre op for os, at vi ikke havde saa meget tid tilbage paa grund af en forestaaende flybillet, saa vi bookede et benhaardt program med en benhaard uge i et benhaardt land!
Foerst tog vi paa en tre-dages tur til Halong Bay, som er nogle timers koersel fra Hanoi. Her steg vi ombord paa en junke som sejlede os ud i bugten med dens mange smaa klippeoeer og smaa laguner. Det er et utrolig smukt sted og klippeoeerne fortsatte ud i det uendelige. Vi lagde til ved en lidt stoerre oe, hvor vi cyklede lidt rundt paa oen og saa rismarker, lokale landsbyer og lidt regnskov oven i hatten. Alt sammen meget smukt, fredfyldt og en skaerende kontrast til Hanois forurenede og stoejende atmosfaerre.

Efter en lang koeretur tilbage til Hanoi fik vi tilbragt en halv dag med at slentre rundt og kigge lidt mere paa byen, hvorefter vi steg ombord paa et nattog, som skulle tage os til det nordligste Vietnam. Selve togkupeen var ganske fin, ren og nydelig og vores medpassagerer, to aeldre canadiske kvinder, var soede og rare. Til gengaeld var det slut med hyggen da toget satte i gang: det loed naermest som om, at toget blev afsporet hvert andet sekund og det var nu ikke meget man fik sovet.
Efter en lille kontrovers med en irriterende chauffoer, som lod os vente i en time og et kvarter i en minibus kl. 5 om morgenen, koerte vi til Sapa. Sapa er en bjergby i det nordligste Vietnam, ca. 20 min koersel fra Kina og det var, uden at overdrive, noget af det smukkeste landskab vi nogen sinde har set. Det er, som man ser i tv-programmer om Kinas bjerge, med flotte hoeje bjerge og risterrasser overalt paa skraaningerne. Samtidig var der foraar paa vej og kirsebaertraeerne blomstrede ved siden af de mange vandboefler som laa og tyggede droev. Meget idyllisk.

Vi havde booket en guide til at vise os rundt i omraadet og programmet inkluderede en del vandren i omraadet. Den foerste dag vandrede vi lidt over 15 km i bjergene, baade op og ned, for derefter at tilbringe natten paa loftet af et hus i en landsby! Det er hvad man kalder et "Homestay", hvilket vil sige man bor hos en lokal familie, og det indebaerer skam ogsaa et maaltid med familien og dertilhoerende hjemmelavet ris(braende)vin.
Det var en meget speciel og spaendende oplevelse og man faar virkelig nogle kraftige indtryk af maaden som tingene fungerer paa. Folk er meget fattige og det er som at tage en rejse tilbage i tiden i forhold til bekvemmeligheder og indretning, men samtidig har alle de lokale mobiltelefoner...
Vores guide var iklaedt den lokale folkedragt som alle lokale gaar rundt i og hun var tydeligvis hjemmevant i bjergene, hvor hun letbenet for op og ned ad skraaningerne, hvorimod vi halsede efter.

Samlet set var det en fantastisk oplevelse at se de flotte bjerge med de mange risterrasser og nu befinder vi os i Hue, i midten af Vietnam, hvor den tropiske hede endnu en gang har gjort sit indtog, og efter endnu en soevnloes nat i nattog, var vi glade for at flyve til Hue, i oevrigt sammen med en masse graat guld fra europa...

Nu med billeder: http://picasaweb.google.com/rasnea/Vietnam?authkey=nL7H8_1PayQ&feat=directlink