Efter en flyvetur fra Ho Chi Minh-city landede vi i Siem Reap, Cambodia. Flyveturen var lidt speciel, da den tog 38 minutter i stedet for de planlagte 60 min som foelge af en kraftig medvind. Der var da ogsaa noget turbulens i skyerne over Vietnam, men meget symbolsk forsvandt turbulensen og skyerne da vi begyndte vores nedstigning til Siem Reap og det var da ogsaa en anden verden der ventede os i Cambodia.
Efter de lidt smaa-fjendske moeder med mennesker i Vietnam var det en enorm lettelse at komme til et land, hvor alle mennesker smiler og er venlige hele tiden, ogsaa selvom de ikke kan andet engelsk end "hello"!
Siem Reap, som betyder "Siameserne Besejret", er byen som danner udgangspunkt for det beroemte Angkor Wat. Angkor Wat er saa en del af et stoerre omraade af jungle, hvor en masse gamle templer af baade hinduistisk og budhistisk karakter er stroeet ud med en kyndig haand...
Templerne er bygget mellem det 9. og det 11. aarhundrede og tiden har naturligvis taget haardt paa bygningerne, men hvilket syn der moedte os den foerste dag ved et tempel: Kaempestore monumenter af bygninger som er lavet af store klippeblokke og som alle har en masse inskriptioner eller symboler som refererer til Hinduismen eller Buddhismen.
Man foeler sig som en eventyrer, naar man gaar rundt blandt ruinerne og opdager nye detaljer, inskriptioner, konstruktioner, symetrier og ingenoerkunst i utrolig hoej klasse. Der er naturligvis et hav af turister hele tiden, isaer fra Korea og Japan, men det er der jo paa de fleste turistdestinationer i hele verden...
Vi havde koebt et tre-dages pas som giver adgang til hele omraadet og vi blev raadet til, at lave en form for optrapning af vores sightseeing, saa vi oplevede de mindre imponerende templer foerst og de stoerste og flotteste til sidst. Det gjorde vi ogsaa og vi brugte to hele dage ved templerne paa at klatre rundt og vandre op og ned ved siden, paa, i og omkring templerne, der som naevnt ligger i junglen og derfor var der 37 grader i skyggen. Det var faktisk ret varmt! Vi har jo vaennet os til varmen hernede, men vi var badet i sved konstant i de dage.
Den sidste dag tog vi det helt stille og roligt, idet vores ben var lidt oemme af at klatre rundt de foregaaende dage. Vi fik nydt den sidste tid omkring Angkor Vat og fik taget (endnu) flere billeder.
Efter Siem Reap tog vi en bus til hovedstaden Phnom Penh. Busser i asien er altid en spaendende oplevelse, denne gang var der Cambodiansk karaoke og kinesiske KungFu-film paa tv, men heldigvis var der ingen der sang....
Phnom Penh blev desvaerre ikke den store oplevelse, da vi begge havde maveonde i de faa dage vi der, saa der bliver maaske et comeback?! Vi naaede dog at se et museum som fortalte nogle af de grusomme historier om de roede Khmeer. Det var en gammel skole som blev brugt af de roede Khmeer til faengsel og vi havde en guide som fortalte de mest gruopvaekkende historier om doed og tortur og han var meget roert til sidst i rundvisningen. Det var vi ogsaa. Andet ville vaere umuligt.
Nu sidder vi saa i bangkok og taeller ned til onsdag aften, hvor vi for sidste gang skal sidde og vente i en lufthavn og samtidig glaeder vi os enormt til at komme hjem og se familie og venner.
Billeder:
http://picasaweb.google.com/rasnea/Cambodia?authkey=Gv1sRgCNby2p3ryK3qWA&feat=directlink
mandag den 23. marts 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
